Temaer til inspiration
6. Sundheds- og medicinhistorie
7. Økonomisk historie og handelshistorie
Administrationshistorie
København har som hovedstad altid indtaget en særlig administrativ stilling både i forhold til staten og landets øvrige bysamfund. Det omfattende arkivmateriale, der er skabt af den københavnske administration og dens institutioner, kan studeres på Københavns Stadsarkiv. Arkivmaterialet er meget velbevaret fra tiden efter Københavns brand i 1728 og til i dag. Det giver en enestående mulighed for at studere forskellige aspekter af byens administrative struktur, magtfordeling og sagspraksis gennem de sidste 200-300 år.
Byplanlægning
Fra midten af 1800-tallet udviklede København sig fra en lille overbefolket og uhygiejnisk by til en storby med en moderne infrastruktur. Arkivalier især fra de tekniske forvaltninger gør det muligt at studere den tidlige infrastruktur samt den udvikling og de ændringer, der er sket over tid inden for bl.a. bygningsområdet, vand- og gasforsyningen, kloakering, gader og veje. Også aspekter i kommunens jordpolitik og indlemmelsen af forstadskommuner i begyndelsen af 1900-tallet vil kunne belyses ved at gå til arkivalierne i Stadsarkivet.
Demografisk historie
Som landets hovedstad har København været præget af stadige til- og fraflytninger, ligesom den har øvet tiltrækning på folk, der har været drevet af virketrang og kreativitet. På Stadsarkivet findes en række arkivalier, der kan danne grundlag for demografiske og erhvervsmæssige undersøgelser, f.eks. kirkebøger fra de københavnske sogne, politiets registreringer af byens borgere, patientjournaler fra de kommunale hospitaler, protokoller over skatteansættelser, firmaer, borgerskaber og næringstilladelser.
Politisk historie
Siden 1840 har de københavnske kommunalpolitikere i borgerrepræsentationen diskuteret stort såvel som småt i forhold til byens udvikling og dens borgere. På Stadsarkivet findes borgerrepræsentations forhandlinger samt en række andre arkivalier, der belyser de politiske forhold og forhandlinger gennem tiden bl.a. på områder som skolevæsen, hospitalsvæsen, forsyningsvæsen og vejvæsen.
Da København er landets hovedstad, har staten blandet sig i en række indre forhold, som det ellers har været almindeligt, at kommuner selv tog sig af. Især frem til midten af 1800-tallet er opgaver, der blev vurderet som særlig betydningsfulde, derfor blevet varetaget af statsligt nedsatte kommissioner. Arkiverne efter disse kommissioner kan enten findes på Stadsarkivet eller i Statens Arkiver.
Socialhistorie
Gennem den københavnske forvaltnings arkivalier er det muligt at få et indblik i, hvordan det var at være barn, ung og gammel i landets hovedstad. Arkivalierne afspejler, at det almindeligvis er i situationer, der afviger fra ønskede normale, at forvaltningen og dens institutioner kommer tæt på borgernes liv. Det kan f.eks. være i forbindelse med kriminalitet, fattigdom, børns manglende trivsel, handicap og sygdom. Skolevæsenets, børneforsorgens, politiets, fattig- og socialforsorgens og hospitalsvæsenets arkiver er derfor centrale i socialhistoriske undersøgelser.
Et væsentligt supplement til forvaltningens arkiver er det omfattende erindringsmateriale, der findes på Stadsarkivet. Det er indsamlet blandt byens pensionister i 1969 og 1995. Her finder vi borgernes egne fortællinger om, hvordan det var at vokse op og bo i København.
Sundheds- og medicinhistorie
Bortset fra det gamle Frederiks Hospital og Rigshospitalet hørte hovedstadens hospitaler under Københavns kommune. På Stadsarkivet findes arkivalier fra disse kommunale hospitaler, herunder en større mængde patientjournaler tilbage fra 1800-tallet, for et enkelt hospital tilbage fra det sene 1700-tal. Gennem disse journaler er det muligt at få kendskab til bl.a. diagnoser, behandlinger og ændringer i synet på sygdom og sundhed over tid
Også kommunens sygdomsforebyggende tiltag kan belyses f.eks. gennem den omfattende samling af helbredskort fra skolesundhedsplejen, der omfatter københavnske skolebørn født mellem 1930 og 1988. Her findes oplysninger om skolebørnenes helbredstilstand, børnesygdomme, sociale forhold i hjemmene mv. I de nyere kort findes også oplysninger fra skolepsykologiske undersøgelser.
Økonomisk historie og handelshistorie
Forskellige aspekter af hovedstadens økonomiske forhold kan belyses ved at gå i arkivalierne på Stadsarkivet. Især for 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet er stadskæmnerens regnskaber en uvurderlig kilde. Her findes oplysninger om indtægter fra bl.a. Bidstrup gods, accisekontoret, bevillinger til borgerskaber, handels- og torvestader samt udgifter til kommunale embedsmænds lønninger, offentlige bygninger, gader, broer, kanaler mv. Supplerende oplysninger til belysning af kommunens økonomiske historie kan findes i Magistratens protokolrækker og sagsmateriale.
Lavene, der under enevælden organiserede byens handlende og næringsdrivende, udgjorde på den tid en betydelig magt inden for byens økonomiske liv. Lavsarkiverne findes dels på Stadsarkivet, dels på Landsarkivet for Sjælland. Arkivmaterialet gør det muligt at studere lavenes sociale, kulturelle og økonomiske historie.
