Det store brag - Valby Gasværk i 1964

“Jesus, Jesus, jeg troede det var en atomkrig”, råber en kvinde, mens hun grædende betragter resterne af, hvad der engang har været hendes hjem. Det er lørdag den 26. september 1964. Klokken er lidt over halv ti og et enormt brag har lige rystet København

1. Eksplosionen

2. De første gasværker i København

3. Før og efter eksplosionen

4. Rednings- og hjælpearbejdet

5. En atombombe?

6. Trykbølge skabte panik

7. Ødelæggelser uden for gasværket

8. Lørdag morgen i målerhuset

9. Sikkerheden

10. Teknisk og retligt efterspil

11. Et af mit livs værste oplevelser. Erindringer om ulykken

Eksplosionen

Det store brag denne tidlige lørdag formiddag skyldtes en eksplosion i målerhuset på Valby Gasværk. Brændende bygningsdele fra eksplosionsstedet antændte gassen i de to store beholdere og tårnhøje ildsøjler strakte sig mod himlen. Branden i beholderne, der rummede hhv. 60.000 og 87.000 kubikmeter gas, aftog efter kort tid.

Eksplosionen blev efterfulgt af en voldsom trykbølge. Den bredte sig som en vifte mod nord og skabte massive ødelæggelser i det omkringliggende boligområde.Vinduer og døre blev blæst ind og det regnede med nedfaldne tagsten og knust vinduesglas.

Fem personer døde ved eksplosionen. Tre af dem var gasværksarbejdere. En 71-årig bogbinder, der befandt sig i en bagerforretning i nærhenden af ulykkesområdet, døde af chok. En lærer fra den nærliggende Lykkebo skole, der kom cyklede ad Vigerslev Alle, blev ramt af nedfaldne bygningsdele. Han døde nogle måneder senere af sine kvæstelser.

De første gasværker i København

Københavns første gasværk, Vestre Gasværk, blev opført i 1857 der, hvor Vesterbros hvide Kødby ligger i dag. På den tid blev gas hovedsagelig brugt til belysning.

I de følgende tiår blev den desuden i stigende grad taget i brug i husholdningerne. Udbygningen af brokvartererne og en voksende befolkning i hovedstadsområdet betød, at forbruget af gas steg. Så i 1878 blev det andet gasværk opført. Det kom til at ligge på Østerbro. De to gasværker blev udvidet flere gange. Under den første udvidelse af Østre Gasværk blev den gasbeholder opført, der i dag huser Østre Gasværk Teater eller Gasværket, som det også kaldes.

I 1898 blev det første spadestik taget til Sundby Gasværk. Det blev anlagt ved Lergravsparken på Amager. Tre år senere blev Valby en del af Københavns kommune og det blev besluttet at opføre et gasværk her. Det blev taget i brug i 1907 og producerede gas indtil juli 1964. I de få måneder inden eksplosionen i september samme år fungerede gasværket som oplags- og fordelingsstation for gas produceret på Østre Gasværk og Sundby Gasværk. Al udpumpning af gas fra værkets to store gasbeholdere til byens ledningsnet gik via måler- og pumpehuset.


Gasværksområdet efter eksplosionen	Målerhuset	Valby gasværk

Før og efter eksplosionen

Gasværket i Valby var et af landets største. Det blev opført i det ydre Valby, der på den tid – i starten af 1900-tallet – endnu var ubebygget. Gasværket var desuden anlagt tæt ved banelinien af hensyn til transporten af kul, der blev brugt til gasfremstillingen.

Efter eksplosionen blev Valby Gasværk ikke genopbygget. I stedet blev en større del af gasværksgrunden udlagt til boliger og grønne arealer.

Fra 1987 blev der udført en række forureningsundersøgelser af jordbunden og grundvandet på den gamle gasværksgrund. Det viste sig, at dele af grunden var stærkt forurenet, primært af tjære og cyanid. I løbet af 1990´erne blev der sat et større oprensningsarbejde i værk af grunden.

Rednings- og hjælpearbejdet

Kort efter eksplosionen var redningsarbejdet sat i system. Brandfolk gik i gang med at grave sig gennem murbrokker og fjerne sammenkrøllede stålbjælker assisteret af civile, der kom for at hjælpe til. Snart blev de to smede, den 60-årige Thorvald Andersen og den 46-årige Villy Hansen, der havde arbejdet i målerhuset, fundet. Lidt senere også den 56-årige kedelpasser August Secher Vestergaard. Alle tre var døde.

Trykbølgen, som efterfulgte eksplosionen, skabte stor ravage også i området uden for gasværket. Folk blev væltet omkuld, fik mindre forbrændinger, blev ramt af nedfaldne tagsten og andre bygningsdele eller fik snitsår af knust vinduesglas.

Godt 180 beboere fra boligområdet tæt på gasværket blev kørt til nærliggende hospitaler. Ikke kun ambulancer, men også taxier og privatvogne kørte med de kvæstede. Med hvidt stof fastgjort til bilerne signalerede de katastrofekørsel. Kun 14 af dem, der blev bragt til hospitalerne, havde dog sådanne kvæstelser, at de skulle indlægges.


Området ved gasværket	Ejendomme og biler	Oprydning efter ulykken

Der blev hurtigt oprettet et nødlazaret på Lykkeboskolen, der lå i nærheden af gasværksgrunden. Her blev omkring 30 med mindre snitsår og chok bragt hen og behandlet af samaritter fra Civilforsvaret og af læger, der befandt sig i området, da eksplosionen skete.

Kun få timer efter eksplosionen havde Civilforsvarets forplejningstjeneste, kommunens folkekøkkener og et antal kvinder fra socialtjenestens frivillige korps indrettet forplejningscentraler på Ny Østengårdskolen og Lykkeboskolen. Herfra blev der frem til mandag morgen udleveret i alt 2.100 portioner varm mad, 1.400 kopper kaffe med wienerbrød og ca. 1.000 stykker smørrebrød til beboerne i det skadesramte område.

På Ny Østengårdsskolen blev der desuden indrettet nødindkvartering for familier fra de værst beskadigede lejligheder. Også fra kolonihaveforbundet og turistforeningens værelsesanvisning kom der tilbud om nødindkvartering.

En atombombe?

Farvehandler Egon Lorentzen stod i sin butik på Vigerslev Allé 168, da braget lød. Han fortæller til journalisterne:

“Det var, som om hele luften brændte og jeg følte varme svide på kinderne, da butiksruderne gik i stykker. Jeg troede først, det var en atomeksplosion, der var sket.”

Gaseksplosionen skete i en tid, hvor den kolde krig og frygten for atomkrig var på sit højeste. I husstandsomdelte pamfletter havde myndighederne fortalt befolkningen om, hvordan de skulle reagere i tilfælde af atomkrig. Mange af de chokerede beboere i området troede derfor, at krigen var brudt ud.

”Jeg troede ærlig talt, det var en atombombe. ... Den ”paddehat”, jeg så som udløsning på ildsøjlen, som paddehattene over de to japanske byer, og en dyb rædsel greb mig,” fortæller en af Politikens pressefotografer, der bor i området.

Trykbølge skabte panik

Maskinarbejder Kenneth Møller sad i sin stue Vigerslev Allé 176, da trykbølgen ramte huset. Han fortæller til journalisterne:

“Jeg blev slynget ud af stolen, jeg sad i, og en regn af glasskår røg omkring mig fra de knuste ruder. Først troede jeg, at der var faldet en bombe – måske oven i købet en atombombe – og rent instinktmæssigt kastede jeg mig ned på gulvet og krøb på alle fire ud i entreen og ud på trappegangen. Folk i hele huset skreg, mange kom styrtende ud med blod i ansigtet og på hænderne. Det varede meget længe, inden jeg kunne se tydeligt, for kalkstøvet stod tæt i hele ejendommen. Tagstenene styrtede ned, nogle ramte de af beboerne, som flygtede ud på gaden. Alle løb rundt mellem hinanden ....”

Husets tagkonstruktion var ødelagt, der var kommet en bred revne i muren og et stort stykke af den var styrtet ned.


En stærkt beskadiget ejendom	Det raserede Wienerbageri	En af de mange ejendomme, hvor tagstenene var styrtet ned

Kenneth Møller fortæller videre om det syn, der mødte ham, da han kom hen til farens bil:

“Den var som trykket sammen – et eller andet må have ramt taget, der var trykket 20-25 cm ned i hele vognens længde og bredde. Men der lå ikke noget på taget. Måske er det blevet kastet videre.”

Ødelæggelser uden for gasværket

Trykbølgen skabte betydelige materielle ødelæggelser uden for gasværksgrunden. Værst gik det ud over det nærliggende boligområde, hvor et større antal lejligheder, villaer og butikker blev mere eller mindre beskadiget. Desuden blev vinduer så langt som 5 km fra eksplosionsstedet knust af trykbølgen.

Dagen efter ulykken blev der oprettet nødkontorer i gasværkets kontorbygning. Her tog repræsentanter for forsikringsselskaberne, kommunens boliganvisning og socialkontorer mod skadesanmeldelser, anviste midlertidige boliger og gav personlig rådgivning. Der blev indleveret ca. 1.000 skadesanmeldelser, skaffet lejligheder til 28 familier og anden indkvartering til omkring 10 familier. Endelig fik den personlige rådgivning ca. 100 henvendelser.

I rapporten fra arbejdstilsynet fremgår det, at forsikringsselskaberne vurderede skaderne på beboelsesejendommene til 9 millioner kroner. Sammen med 1.045 indboskader, 119 skader på butikker og 73 skadede biler løb de materielle skader i boligområdet op til over 11 millioner kroner, der svarer til omkring 110 millioner i dag. Hertil kom de langt større materielle ødelæggelser på selve gasværket.


Flere biler i området blev beskadigede	Plan over det område, der blev ramt af gaseksplosionen. Klik her for at se billedet i stort format.	Et blik ind i to lejligheder over for eksplosionsstedet

Intet under at de skadesramte beboere var bekymrede over forsikringsspørgsmålet. På et møde kort efter ulykken lovede Københavns overborgmester Urban Hansen, at ingen ville lide økonomiske tab som følge af eksplosionen. Men han præciserede, at princippet ved indboforsikring ikke var “nyt for gammelt”.

Lørdag morgen i målerhuset

Tidlig lørdag morgen den 26. september havde Thorvald Andersen og Villy Hansen fået besked på at smøre den store ventil 604, der gik trægt. Også den motor, der styrede ventilens åbne- og lukkemekanisme, skulle efterses. Det var en opgave, der blev pålagt gasværkets elektrikermester Johan Waldorf-Hansen.

Ventilen stod i målerhusets kælder. Det var her smørearbejdet skulle foregå. Eftersynet af motoren foregik fra målerhusets stueetage, hvor åbne- og lukkemekanismen fandtes.

De to smede gik ned i målerhusets kælder, hvor de fjernede ventildækslerne for at komme til at smøre ventilens spindel og styr. De lod ventilhullerne stå åbne for at ventilhuset kunne udluftes og gik så til kaffepause.

Da elektrikermesteren sammen med elektrikersvenden ankom til målerhuset var der intet at høre fra kælderetagen. Han regnede med at smedene enten havde afsluttet deres arbejde eller ikke var begyndt på det endnu.

De to elektrikere checkede motoren ved at åbne og lukke for ventilen. Så forlod de målerhuset uvidende om, at gassen sivede ud gennem de åbne ventilhuller i kælderetagen.

Ikke længe efter elektrikerne havde forladt målerhuset, kom de to smede tilbage for at gøre deres arbejde færdigt. Det er uvist om de overhovedet nåede ned i kælderetagen, inden målerhuset eksploderede.

Sikkerheden

På gasværket forelå der en generel sikkerhedsvejledning, der bl.a. indebar brugen af advarselsskilte ved særlige arbejder. Men der forelå ingen bestemmelser for sikkerheden ved smøring af en ventil som 604. Advarselsskilte plejede da heller ikke at blive benyttet ved et sådant arbejde og blev det heller ikke den famøse lørdag morgen.

Den store ventil 604 havde tilsyneladende ikke været smurt siden forsommeren. På den tid havde de to smede, der plejede at varetage det arbejde, forladt værket. Den ene, Tage Sklander var sammen med andre gasværksarbejdere blevet forflyttet til H. C. Ørstedværket, da Valby Gasværk blev nedlagt som produktionsværk.

Både smede og kedelpassere havde været bekymrede for, at de mange forflyttelser af erfarne gasværksarbejdere kunne få alvorlige konsekvenser for sikkerheden på gasværket. Det gjorde de værkets arbejdsgiver, Københavns Belysningsvæsen, opmærksom på. Men ifølge Tage Sklander havde belysningsvæsenet svar været, at det tog man det fulde ansvar for.

Teknisk og retligt efterspil

Ifølge de tekniske undersøgelser blev ventil 604 ikke lukket helt efter elektrikernes eftersyn af dens åbne- og lukkesystem. Gassen sivede derfor ud i rummet gennem de åbne ventilhuller, gik i forbindelse med luften og dannede knaldgas, der kunne antændes ved en enkelt lille gnist.

Hvordan knaldgassen blev antændt kunne ikke slås fast med sikkerhed. I arbejdstilsynets rapport bliver det antaget, at en gnist måske fra et stykke tabt værktøj kunne have antændt den. Et rygte om, at en af smedene skulle have røget en cigaret, blev på det kraftigste afvist bl.a. af gasværkets tillidsmand.


Den store ventil 604	Tegning af målerhuset	Efterslukning

Ansvaret for ulykken måtte placeres. Det faldt på driftsbestyreren Børge Sick og elektrikermester Johan Waldorf-Hansen. De blev begge anklaget for at have overtrådt arbejderbeskyttelsesloven.

Elektrikermesteren blev beskyldt for ikke at have udvist tilstrækkelig forsigtighed i forbindelse med sit arbejde. Driftsbestyreren blev beskyldt for at have undladt at koordinere arbejdet og iværksætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, der skulle have forebygget en ulykke. Begge erklærede sig uskyldige i anklagerne. Retten frifandt Johan Waldorf-Hansen, men idømte Børge Sick en bøde på 500 kr.

Et af mit livs værste oplevelser. Erindringer om ulykken

Læs her de beretninger, som Københavns Stadsarkiv har indsamlet elektronisk i efteråret 2008.

Artiklen om gasværksulykken er en omarbejdning af Stadsarkivets kulturnatudstilling 2008. Både udstilling og artikel bygger på rapporter, afhøringer, billeder og et omfattende avisudklipsmateriale om gasværksulykken, der findes på Københavns Stadsarkiv. Erindringerne om ulykken er indsamlet elektronisk i forbindelse med kulturnatudstillingen.

Stadsarkivet

Document Actions