Skolepapirer
Hvis du har gået på en københavnsk folkeskole, har du mulighed for at se oplysninger om dig selv fra din skoletid
![]() |
Det er forskelligt, hvad Stadsarkivet har fra de enkelte skoler. Det kan du undersøge nærmere i STARBAS. Fra mange skoler er der kun gemt elevkort og eksamens- og prøveprotokoller. Det vil sige, at du ikke kan følge hele dit skoleforløb i detaljer. På dit elevkort kan du dog se, hvornår du har gået i hvilke klasser og måske andre personlige oplysninger. I eksamens- og prøveprotokollerne kan du se dine karakterer for de afsluttende eksaminer fra henholdsvis mellemskolen, realklassen og 9. – 10. klasse.
Bemærk at du skal søge Stadsarkivet om dispensation for at få adgang til skolepapirer, der er under 75 år gamle. Du kan læse mere om tilgængelighedsreglerne her.







