For at drive selvstændig næring i København skulle man enten have borgerskab/næringsadkomst, en bevilling eller et privilegium

1. Borgerskabsprotokoller 1685-1932

2. Bilag til borgerskabsprotokollerne 1727-1857

3. Kartotek over næringsadkomster 1932-1974

4. Næring ved bevilling eller privilegium

5. Protokol over udfærdigede bevillinger 1858-1932

Siden middelalderen har der været et ønske om at regulere handel og erhverv. Dette skyldtes at myndighederne gennem denne regulering kunne:

• Sikre forsyningen af varer
• Skabe gode vilkår for handel og industri
• Finde nye indkomster bl.a. i form af skatter og afgifter

Reguleringen bestod bl.a. i

• Et stramt lavsvæsen
• Begrænset/reguleret adgang til næringslivet
• Prisregulering

Med en øget befolkning og dennes efterhånden større økonomiske formåen blev det sværere at kontrollere sig ud af problemerne, og man indså, at en lettere og friere tilgang til markedet var vejen frem.

I slutningen af 1700-tallet blev der givet adgang til næring uden om lavene, og med Næringsloven af 1857 ophævede man helt lavenes kontrol. Dette gav mulighed for at få en næringsvej uden at være medlem af et lav.

Hovedparten af de, der ville drive næring, fik borgerskab. Oprindelig skulle alle fastboende frie mænd have borgerskab, og sværge troskab for byens øvrighed, dvs. bispen og senere kongen, men senere blev det en status, man opnåede, og med denne, retten til at drive næring i byen. Denne status indebar, at man blev ”herre i sit eget hus” eller med et andet ord husbond. Man fik dermed nogle rettigheder, men også nogle forpligtelser over for egen husstand og for byens liv i almindelighed. I borgerskabsprotokollerne bruges udtrykket ”Ole Hansen aflagde ed og blev skrædder i lavet og vandt borgerskab”. At aflægge ed indebar at man påtog sig nogle forpligtelser som at forsvare byen (brandvæsen eller borgervæbning) eller påtog sig et borgerligt ombud såsom fattigforstander, kirkeværge eller nævning. ”At vinde borgerskab” betød, at borgerskabet blev tilkendt en. Efter 1858 blev borgerskab en rettighed, som man kunne få til flere professioner samtidig, fx vognmand og værtshusholder. 

Da borgerskab indtil næringsloven af 1857 var tæt forbundet med at være medlem af et lav, var en del mennesker forhindret i at opnå dette, fx ufaglærte og kvinder. Til disse kunne udstedes bevillinger eller privilegier. Med den nye lov mistede lavene deres rettigheder, og flere personer kunne opnå borgerskab. Kvinderne fik ret til næringsadkomst, og optræder herefter i borgerskabsprotokollerne.

I 1932 forsvandt begrebet borgerskab, og erstattedes med næringsadkomster med lige ret for både mænd og kvinder.

Borgerskabsprotokoller 1685-1932

Der findes navneregistre til borgerskabsprotokollerne

Borgerskabsprotokollerne oplyser:

• Navn
• Fødested
• Erhverv
• Dato for borgerskab/næringsadkomst
• Fra 1825 fødsels- eller dåbsdato
• Henvisninger til tidligere borgerskaber/næringsadkomster

Udover oplysninger om borgerskab findes tillige oplysninger om

• Ca. 1771-1857 bevilling som jordemødre
• Udnævnelser af oldermænd godkendelser af mesterstykker

Bortset fra jordemødre optræder kvinder ikke i borgerskabsprotokollerne før 1857. Herefter kunne de få næringsbrev og er fra det tidspunkt medtaget i protokollerne. Jordmødre er efter 1857 noteret i Protokol over udfærdigede bevillinger 1858-1932.

Bilag til borgerskabsprotokollerne 1727-1857

I borgerskabsprotokollerne kan der være anført ”bilag” ud for et navn. Bilagene kan være et tilbageleveret borgerbrev, eller fx en vandelsattest.

Der kan desuden være henvisninger til Magistratens 2. sekretariats referatprotokoller 1805-1857. Her vil du kunne finde ansøgningen og eventuelle betingelser knyttet til borgerskabet.

Kartotek over næringsadkomster 1932-1974

Kartoteket over næringsadkomsterne findes på mikrofiche og er ordnet alfabetisk efter efternavn.

Kartotekskortene oplyser:

• Navn
• Fødested                  
• Erhverv
• Forretningsadresse
• Henvisninger til andre/tidligere erhverv
• Henvisninger til sager i Mag. 1. afd.

Næring ved bevilling eller privilegium

Opfyldte man ikke betingelserne for borgerskab, fx hvis man ikke var eller kunne blive medlem af et lav eller hvis man var kvinde, kunne man få ret til at drive næring ved bevilling eller privilegium. Der findes ikke selvstændige protokolrækker over disse bevillinger, men sagerne kan findes i:

 Indgange til sagerne: Der er navneregistre i de enkelte protokoller

Hjælpemidler:

• Deponerede og kasserede kommunale bevillinger 1801-1857 m. register
• Deponerede og kasserede kongelige næringsbevillinger m. register 1805-1857
• Tilbageleverede markedspas 1775-1826 (alfabetiske ordnet)

Bevillingerne og markedspassene henviser til magistratens protokoller

Protokol over udfærdigede bevillinger 1858-1932

Denne protokol indeholder dels personer, som har borgerskab, men får en ekstrabevilling og dels personer som kun får en bevilling. Jordmødre findes i denne protokol og ikke længere i borgerskabsprotokollen. Protokollen indeholder følgende oplysninger:

• Navn
• Alder
• Fødested
• Adresse
• Oplysninger om evt. borgerskab
• Bevillingens art
• Henvisning til Mag. 1. afd. journaler

Bemærk at alle oplysninger ikke altid gives

Indgang til protokollen: Der findes et navneregister

Næringssager indeholder ofte ansøgninger, hvor personens skriver om personlige forhold.