Skip to content. | Skip to navigation

Børn 1799-1933

I Fattigvæsenets arkiv findes en del arkivalier om fattige børn. Størstedelen af arkivalierne omhandler børn, som blev sat i pleje. Når plejebørnene efter konfirmationen kom i tjeneste eller lære, blev der ført tilsynsprotokoller over dem, til de blev 18 år

Små kår
  1. Plejebørn 1799-1912
  2. Konfirmerede børn (14-18 år) 1814-1933
  3. Børn på børnehjem 1885-1933

Børn fik en central plads i Fattigforordningen af 1799, da fattigkommissionen ønskede, at også fattige børn fik mulighed for at udvikle sig til produktive samfundsborgere.

Var forældrene ikke i stand til at sørge for deres børn, trådte Fattigvæsenet til, enten med hjælp til familien eller ved at finde en plejefamilie til barnet.

Plejebørn 1799-1912

1799-ca. 1870 blev plejebørnene registreret under eget almissenummer i Fattigvæsenets hovedmandtaller/Almisseprotokoller.

Fra 1833 blev der ført særskilte protokoller (registre) over plejebørn på landet.

Protokoller over plejebørn

Protokollerne giver følgende oplysninger

    • Navn
    • Fødselsdato eller alder
    • Føde- og dåbssted (kun i Almisseprotokol for plejebørn på landet 1871-1912)
    • Almissenummer
    • Plejeforældres navn, stilling og bopæl.

Herudover kan forældres navne og stillinger være oplyst, samt oplysninger om plejelønnens størrelse, hvilken skole barnet gik i, hvornår og hvorfor det kom i pleje. Der er ofte henvisninger til andre af fattigvæsenets protokoller.

Indgange

Sager

Stort set alle sager vedr. plejebørn er kasserede.

Finder du ikke det du søger

En del plejebørn blev anbragt i privat pleje uden Fattigvæsenets medvirken.

Disse børn optræder ikke i Fattigvæsenets protokoller.

Konfirmerede børn 1814-1933

Protokoller over konfirmerede (14-18 år)

Protokollerne giver følgende oplysninger

    • Navn
    • Alder eller fødselsdato
    • Fødested (fra 1842)
    • Anbringelse i tjeneste eller lære (indtil 1842 under anmærkninger).

Indtil sidst i 1870erne kan desuden være oplyst almissenummer, konfirmationsdato, forældres eller plejeforældres navn, stilling og bopæl samt skudsmål fra skolen.

Fra sidst i 1870erne og indtil 1906 i Konfirmerede piger, indtil 1903 i Konfirmerede drenge, er desuden oplyst navnet på evt. tilsynsværge, om barnet var ægtefødt samt hvor moderen boede 10 måneder før fødslen.

Indgange

Der findes alfabetiske navneregistre bag i protokollerne.

Gode råd

Protokollerne omfatter anbringelser i tjeneste eller i lære både i og uden for København - også selv om titlerne på protokollerne er ”anbringelse på landet”.

Nogle af de børn, der er indført i protokollerne over Konfirmerede piger på landet 1868-80 og Konfirmerede drenge på landet 1868-79 er også indført i Konfirmerede piger og Konfirmerede drenge 1842-82.

Hvis der er anført et almissenummer i protokollerne, vil børnene også kunne findes i Fattigvæsenets hovedmandtaller

Hvis moderen døde, ville barnet være forsørgelsesberettiget, der hvor moderen boede 10 måneder før fødslen.

Sager

Stort set alle sager vedr. konfirmerede børn er kasserede. Der er bevaret nogle enkelte kassationsprøver fra perioden 1893-1933 vedr. tilsynsdrenge og tilsynspiger.

Børn på børnehjem 1885-1933

Børnene kunne anbringes på følgende børnehjem:

    • 1885-1918 Børneoptagelsesanstalten på Sankt Johannes Stiftelse
    • 1897-1910 Børneoptagelsesanstalten i Sundby
    • 1908 Børnehjemmet Nærumgård
    • 1918 Børnehjemmet Kildevang (afløser for børneoptagelsesanstalten på Sankt Johannes Stiftelse). 1921-  oprettedes en række børnehjem. I STARBAS findes en række børnehjemsarkiver.

Protokoller over børn på børnehjem

Protokollerne giver normalt følgende oplysninger

    • Navn
    • Fødselsdato
    • Årsag til anbringelse
    • Hvor anbragt
    • Sagshenvisninger

Der er ofte oplyst navnet på enter far eller mor.

Protokollerne er indrettet alfabetisk efter 1. bogstav i efternavnet, derunder kronologisk.

I optagelsesprotokollerne blev udøbte børn indført under U.

Sager

Stort set alle sager vedr. børn på børnehjem er kasserede. Der er bevaret kassationsprøver for følgende protokolrækker:

Finder du ikke det du søger

Ovennævnte protokoller omfatter kun børn, som blev anbragt af Københavns Fattigvæsen.

Der fandtes også en del private børnehjem, som Københavns skolevæsen havde tilsyn med (se gruppen Private skoler).

En del børn blev anbragt på private børnehjem uden kommunens medvirken.

Disse børn optræder hverken i Fattigvæsenets eller skolevæsenets protokoller.

Nyheder

Læs flere nyheder

Kvindelig Sejlklub har afleveret deres arkiv  2013-03-22
Mandela på Gasværksvejens Skole  2012-10-02
Åbningstider

Mandag-onsdag kl. 9:00-15:00

Torsdag  kl. 10:00-17:00  

2 lørdage i hver måned kl. 9:30-12:30 (okt-april) 

Fredag: Lukket

Læs mere her 

Kontakt

Københavns Stadsarkiv
Københavns Rådhus
1599 Kbh.V
Tlf.: 33 66 23 70
stadsarkiv@kff.kk.dk 

Tilmeld dig læsesalens nyhedsbrev

Læs mere her

Politiets Registerblade

Find dine københavnske forfædre her

Politiets Registerblade

STARBAS

Søg i registreringsdatabasen

STARBAS
Stadsarkivets Wiki

Søg i Københavns Stadsarkivs Wikipedia

Wiki
Erindringer

Københavnernes fortællinger

Københavnernes fortællinger
Geddes kort

Et kort med historie

Et kort med historie
FVHR

Fattigvæsnets hovedregistrant

Københavnernes fortællinger
Digitale matrikelkort

De tre store københavnske matrikler 1689, 1756 og 1806

matrikelkort.jpg

 

Ordliste
Find forklaringer på arkivbegreber