Med Alderdomsunderstøttelsesloven af 9. april 1891 kunne værdigt trængende mænd og kvinder over 60 år få understøttelse uden det tab af borgerlige rettigheder, der ellers var knyttet til modtagelse af fast hjælp fra det offentlige

Protokoller over indenbys forsørgelsesberettigede:

• 1891-1909 Alderdomsforsørgelsesprotokol G/N
• 1910-1923 Alderdomsforsørgelsesprotokol
• 1924-1928 A.R. oph. (Aldersrente ophørt: Omfatter kun døde og fraflyttede)
• 1928-         A.R.-protokol  (Aldersrenteprotokol)

Protokoller over udenbys forsørgelsesberettigede:

• 1892-1899 Referatprotokoller A (hovedjournalnummer A70)
• 1900-1922 Referatprotokoller A70
• 1924-1928 U.A.R. oph. (Udenbys aldersrente ophørt: Omfatter kun døde og fraflyttede)
• 1928-        U.A.R. protokol  (Udenbys aldersrenteprotokol)

Protokollerne giver følgende oplysninger

• Navn, stilling og familie
• Fødselsdato og -sted
• Understøttelsens størrelse
• Aldersforsørgelsesnummer
• Bopæl (indtil 1909)
• Anmærkninger
• Forsørgelsessted (personer med udenbys forsørgelsessted)

Indgange

Indenbys forsørgelsesberettigede

• 1891-1915 Register til Alderdomsforsørgelsesprotokol
• 1916-1931 kan Register til løbejournal 1891-1931 benyttes

Udenbys forsørgelsesberettigede

• 1891-1909 Register til Alderdomsforsørgelsesprotokol
• 1900-1922 A 70 Register som indeholder både sted- og navneregister
• 1923-1931 kan Register til løbejournal 1891-1931 benyttes

Registrene oplyser navn, stilling, for kvinder ægteskabelig stilling, fødselssted og -dato. Register til løbejournal indeholder desuden oplysning om adresse.

Sager

De få sager, som er bevaret, er henlagt efter afgangsår.

Der er bevaret sager for følgende år:

• Aldfors.sager 1892-95, 1905, 1915
• A.R. sager 1925

Tilgængelighed

Protokoller og sager vedrørende alderdomsunderstøttelse er tilgængelige efter reglerne for personfølsomme oplysninger

Historisk baggrund

I følge loven af 9/4 1891, som for Københavns vedkommende trådte i kraft 1/1 1892, skulle en person opfylde følgende betingelser for at opnå alderdomsunderstøttelse:

• Fyldt 60 år
• Ude af stand til at forsørge sig selv og sin familie
• Dansk indfødsret eller enke/fraskilt/separeret efter mand med dansk indfødsret
• Ingen vanærende dom
• Ikke selvforskyldt trang
• Ophold i landet de sidste 10 år
• Ikke modtaget fattighjælp de sidste 10 år

For personer som var over 60 år ved lovens ikrafttræden, var kravet 10 år uden fattighjælp da de fyldte 60 år.

Det var op til kommunalbestyrelserne at skønne, om ansøgerne var værdige til understøttelse, og hvor stor den skulle være.

Staten betalte halvdelen af kommunernes udgifter til Alderdomsunderstøttelse.

Understøttelsen blev udredt af opholdskommunen med refusion fra forsørgelseskommunen.

Forsørgelseskommunen var den kommune, hvor en person senest havde haft 5 års uafbrudt ophold uden at have modtaget fattighjælp (når en person modtog alderdomsunderstøttelse, betragtedes hans erhvervelse af forsørgelsesret i opholdskommunen som hvilende).

I 1922 blev loven revideret. Betegnelsen alderdomsunderstøttelse blev ændret til aldersrente, beløbsstørrelsen blev lagt i faste rammer og aldersgrænsen hævet til 65 år. Men skønsprincippet om ansøgerens værdighed til støtte blev fastholdt frem til folkepensionsreformen i 1956.