Midlertidig hjælp 1816-1933
Midlertidig hjælp, eller interimshjælp, kunne fx være penge til husleje, mad/tøj eller lægehjælp. Tanken bag Fattigforordningen af 1799 var at hjælpe folk, så de så hurtigt som muligt kunne blive selvhjulpne
 |
I starten var der kun en protokolrække over midlertidig hjælp, men efterhånden som befolkningstallet steg og lovgivningen blev mere kompliceredes kom der flere protokolrækker. Nogle af protokolrækkerne er opsplitninger af interimshjælpen, andre er udskilt fra referatprotokollerne. Nogle af de vigtigste protokoller er:
3. Uegentlig fattighjælp 1893-1933
Interimshjælp 1816-1933
Interimshjælp er en midlertidig hjælp, der både blev ydet til personer, der ikke fik hjælp i forvejen, men også til personer, der fik fast almisse. Hjælpen bestod enten af penge eller naturalier (fx mad eller brændsel). Indtil 1871 indeholder protokollerne også sygehjælp. Protokollerne giver følgende oplysninger:
- Navn
- Stilling
- Bopæl
- Fødested (fra 1872)
- Alder (fra 1908)
- Hjælpens art (indtil 1908)
- Hvorfra hjælpen blev udleveret (1837-1872)
- Begrundelse for hjælp (1847-1861)
- Anmærkninger
- Henvisninger til andre protokoller
Fra 1871 indeholder protokollerne kun indenbys hjælp. Protokollerne for Udenbys interimshjælp er kasseret, men du kan måske finde noget i Referatprotokol B.
Protokolrækken ophører i 1926 og hjælpen bliver herefter noteret i Referatprotokol B.
Der findes navneregistre bag i protokollerne indtil 1886, derefter som selvstændige registerbind.
Ekstra Almisse 1874-1915
Ekstra almisse vedrører hjælp til personer, der var i fast almisse. Hjælpen kunne være i form af penge, mad eller beklædning (fx konfirmationsklæder). Protokollerne oplyser om:
- Navn
- Stilling
- Bopæl
- Almissenummer
- Familiens størrelse
- Hjælpens art
- Henvisninger til andre protokoller
Der er navneregister i protokollerne
Uegentlig fattighjælp 1893-1933
Hjælp til jordmoder, læge, behandling af tuberkulose eller syfilis samt begravelse. Protokollen giver følgende oplysninger:
- Forsørgerens navn
- Stilling
- Alder
- Fødested (fra 1901)
- Bopæl
- Hjælpens art
- Evt. henvisning til andre protokoller
Protokollerne er inddelt efter første bogstav i efternavnet og derefter ført kronologisk. Hovedregistranten kan benyttes som indgang.
Sygehjælp 1816-1933
Sygehjælp er hjælp til læge, medicin og ”sygemad”. Indtil 1871 findes denne hjælp noteret i Interimshjælps protokollerne. I 1872 medførte en reorganisering af fattigvæsenet, at lægehjælp/sygehjælp skulle opføres adskilt fra anden fattighjælp.
Protokoller over indenbys sygehjælp 1872-1933 giver følgende oplysninger:
- Forsørgerens navn
- Stilling
- Alder
- Fødested (fra 1901)
- Bopæl
- Henvisninger til andre protokoller
Protokoller over udenbys sygehjælp 1872-1892 giver følgende oplysninger:
- Forsørgerens og den syges navn
- Stilling
- Fødested
- Alder
- Bopæl (fra 1880)
- Forsørgelsessted
- Sygdommens art
- Anden sygehjælp
- Behandlings periode
- Henvisninger til andre protokoller
Protokoller over udenbys sygehjælp dækker de personer, der var bosiddende i København, men forsørgelsesberettiget fra en anden by. Fra 1893 findes oplysninger om udenbys sygehjælp i Referatprotokol B.
For både indenbys og udenbys sygehjælp gælder der det, at protokollerne er inddelt efter første bogstav i efternavnet og derefter ført kronologisk. Hovedregistranten kan benyttes som indgang.
Udover protokoller over sygehjælp findes en række protokoller over de personer som fattigvæsenet indlagde på københavnske hospitaler i perioden 1872-1882. Protokollerne er ført årgangsvis og er alfabetisk indrettet efter første bogstav i efternavnet.
De vigtigste er:
