Kom godt i gang

Her kan du se, hvordan du forbereder dig og samler oplysninger, før du besøger arkivet. Det er vigtigt, at du også gør dig klart, hvilke spørgsmål du vil forsøge at få besvaret på arkivet

1. Hvad kan jeg forberede hjemme?

2. Besøg på arkivet

3. På internettet kan du blandt andet se...

Hvad kan jeg forberede hjemme?

Start med at indsamle oplysninger fra familien i form af erindringer om slægten, gamle dokumenter, attester og billeder. Du kan prøve at føre din slægt tilbage i tiden og finde så mange oplysninger om hver enkel ane som muligt.Du kan også vælge at lede efter efterkommere fra en forfader. Det kaldes efterslægten.
Det er en god idé at læse en bog om slægtsforskning, for eksempel Hans H. Worsøes Håndbog i slægtshistorie eller Charlotte S. H. Jensens På sporet af slægten
Sørg for at blive fortrolig med den gotiske håndskrift, der var den officielle skrifttype indtil 1875
Vil du gå mere i dybden, kan du melde dig til et aftenskolekursus i slægtsforskning eller gotisk håndskrift
Lav dig en anetavle eller efterslægtstavle, hvor du fører oplysningerne ind. Du kan enten anskaffe et computerprogram til at føre oplysningerne ind i eller printe en anetavle/efterslægtstavle fra nettet

Besøg på arkivet

For at finde en person i arkivalierne skal du vide noget om, hvornår han/hun har været i kontakt med en myndighed f.eks. ved fødsel, skolegang, vielse, død
Har du forfædre i København, er København Stadsarkivs læsesal et godt sted at begynde sin slægtsforskning. Nogle af de mest anvendelige kilder at begynde med er begravelses-protokoller og Politiets registerblade 1892-1923. Stadsarkivet har de københavnske kirkebøger på mikrofiche til 1891
Du skal være opmærksom på at personfølsomme oplysninger først er frit tilgængelige efter 75 år. Der kan søges dispensation fra tilgængelighedsreglerne.
Skriv altid kilderne ordret af
Du kan have glæde af et digitalkamera til at affotografere opslag i arkivalierne
Notér altid hvilke kilder du har dine oplysninger fra