Skip to content. | Skip to navigation

You are here: Home Find din slægt Personregistrering Politiets mandtaller

Politiets mandtaller - 1866-1899

Politiets mandtaller er skemaer over personer over 10 år bosat i København (bortset fra Nyboder). Mandtallerne blev ført halvårligt i de enkelte politikredse. De kan ses på mikrofilm på Stadsarkivets læsesal

Politimand på gaden

1. Historisk baggrund

2. Sådan bruges politimandtallerne

3. Indgange til Politiets mandtaller

4. Gode råd og nyttige adresser

5. Hvorfor finder jeg ikke det, jeg søger

6. Nyttige adresser

Historisk baggrund

I årene 1816-1923 registrerede Københavns politi 2 gange årligt (maj og november) alle byens borgere over 10 år i mandtalsskemaer. Skemaerne blev ført af husejerne for de enkelte ejendomme. Samtlige beboere over 10 år, også logerende og tjenestefolk, blev registreret i mandtalsskemaerne.

    • 1816-1869 Hovedparten af mandtalsskemaerne er kasseret af politiet. Kun skemaerne maj 1866 fra politikreds 2 samt maj og november 1868 fra dele af politikreds 3 er afleveret til Stadsarkivet
    • 1869-1899 Mandtalsskemaerne er afleveret til Stadsarkivet
    • 1900-23 Mandtalsskemaerne er filmet af mormonerne og derefter kasseret. En kopi af filmene findes i Folkeregisteret

Sådan bruges politimandtallerne

Mandtallerne kan ses på film på Stadsarkivets læsesal.

Du finder frem til den film, du skal bruge, ved hjælp af en filmfortegnelse, der ligger fremme på læsesalen.

Mandtaller for København:

    • 1866-1881 Fortegnelsen er ordnet kronologisk halvårsvis (maj og november), derunder efter politikreds og for hver politikreds alfabetisk efter gadenavn
    • 1882-1899 Fortegnelsen er ordnet alfabetisk efter gadenavn (dens navn i 1940’erne)

Vær opmærksom på, at lige og ulige gadenumre er opstillet hver for sig, og at rækkefølgen af gader og gadenumre af og til optræder tilfældigt på filmene.

Mandtaller uden for København:

    • Brønshøj-Rødovre: Fortegnelsen er ordnet kronologisk halvårsvis
    • Sundbyøster og Sundbyvester: Fortegnelsen er ordnet kronologisk halvårsvis og derunder efter løbenumre. En liste over løbenumrene med tilhørende gadenavne findes bagest i filmfortegnelsen
 
Mandtallerne for København omfatter følgende:
    • 1866 maj kun politikreds 2
    • 1868 maj og november dele af politikreds 3
    • 1869-1899 Alle politikredse

Mandtallerne giver følgende oplysninger:

    • Navn
    • Alder (fra maj 1892 fødselsdato)
    • Fødested
    • Stilling
    • Adresse (fra maj 1894 også adressen ved forrige mandtal)

Udover København har Stadsarkivet mandtaller fra:

    • Brønshøj-Rødovre 1868-1900
    • Sundbyøster og Sundbyvester 1889-1901
    • Kastrup (Tårnby sogn) 1891 og 1893-1895

Indgange til Politiets mandtaller

Hovedregister over beboere i københavnske politikredse 1869-1881er indrettet efter nedenstående principper:

  1. Kronologisk hvert halve år (maj og november)
  2. Efter politikreds (der var 6 politikredse)
  3. Alfabetisk efter første bogstav i beboerens efternavn
  4. Alfabetisk efter gadenavn
  5. Gadenummer (først ulige numre, derefter lige)

NB! Du kan i Kraks vejviser se hvilken politikreds, de enkelte gader tilhørte. Vejviserne er opstillet på Stadsarkivets læsesal.

Hovedregistrene giver følgende oplysninger:

    • Navn
    • Stilling
    • Fødested
    • Adresse

Har du fundet en person i hovedregistrene, har du samtidig fundet ud af hvilken politikreds og hvilken gade, personen boede i. Disse oplysninger kan bruges som indgang til politimandtallerne.

Gode råd og nyttige adresser

Oplysninger om politikredse:

Du kan i Kraks vejviser se hvilken politikreds, den enkelte gade tilhørte. Oplysninger om politikredse kan også findes i den fortegnelse, der ligger fremme på filmlæsesalen.

Ændrede gadenavne:

Oplysninger om ændring af gadenavne kan fås gennem gadenavnekartoteket, der findes på mikrofiche på filmlæsesalen.

I vejvisernes realregistre (1902, 1903 og 1910-) findes under ”gadenavne” fortegnelser over udgåede og ændrede gadenavne.

Hvorfor finder jeg ikke det, jeg søger

Brønshøj og Sundbyerne blev først indlemmet i København 1901-02. Oplysninger før den tid kan søges under ”Indlemmede distrikter” (mandtaller uden for København).

    • 1866 -1881 Gader, der senere har skiftet navn, skal søges under det oprindelige navn
    • 1882-1899 Gader, der senere har skiftet navn, skal søges under det navn, den havde i 1940’erne
Nyheder

Læs flere nyheder

Kvindelig Sejlklub har afleveret deres arkiv  2013-03-22
Mandela på Gasværksvejens Skole  2012-10-02
Åbningstider

Mandag-onsdag kl. 9:00-15:00

Torsdag  kl. 10:00-17:00  

2 lørdage i hver måned kl. 9:30-12:30 (okt-april) 

Fredag: Lukket

Læs mere her 

Kontakt

Københavns Stadsarkiv
Københavns Rådhus
1599 Kbh.V
Tlf.: 33 66 23 70
stadsarkiv@kff.kk.dk 

Tilmeld dig læsesalens nyhedsbrev

Læs mere her

Politiets Registerblade

Find dine københavnske forfædre her

Politiets Registerblade

STARBAS

Søg i registreringsdatabasen

STARBAS
Erindringer

Københavnernes fortællinger

Københavnernes fortællinger
Geddes kort

Et kort med historie

Et kort med historie
FVHR

Fattigvæsnets hovedregistrant

Københavnernes fortællinger
Digitale matrikelkort

De tre store københavnske matrikler 1689, 1756 og 1806

matrikelkort.jpg

 

Ordliste
Find forklaringer på arkivbegreber