Når du søger efter oplysninger om ægteskab, er der flere muligheder alt efter hvilken tidsperiode, du befinder dig i

1. Kopulationsprotokoller 1735-1868

2. Borgerlige vielser/Ægteskabsbøger 1851-

3. Lysningsprotokoller/Prøvelsesbøger 1923-

4. Separationer  -1857

Kirkelige vielser kan fra 1600-tallet søges under det sogn, vielsen er foregået i. På Stadsarkivet finder du kopier af de københavnske kirkebøger til og med 1891 på mikrofichekort. Du kan også søge på arkivalieronline.dk efter kirkebogsoplysninger.

Kopulationsprotokoller 1735-1868

Protokollerne oplyser:

• Brudgommens navn
• Stilling
• Vielsessogn
• Afgiftens størrelse
• Betalingsdato

Indgang: Der findes et alfabetisk register til protokollerne, som er opstillet efter efternavn

Indgang til andre kilder

Kopulationsprotokollerne kan bruges som indgang til kirkebøgerne, da de oplyser hvilket sogn vielsen skulle foregå i. De kan for perioden 1851-1868 også bruges som indgang til de borgerlige vielser. Vielsen fandt som regel sted nogle få dage efter indførslen i kopulationsprotokollerne.

Finder du ikke det du søger

Finder du ikke den person, du leder efter i kopulationsprotokollen, kan du i perioden 1792-1868 søge i Frederiksberg eller Hvidovre sogn, da en del københavnere lod sig vie her for at slippe for at betale afgiften.

Andre relevante kilder:

Mallings vielser 1720-24. Oplyser brudgommens navn, stilling, vielsessogn og –dato.

Historisk baggrund

I 1661 blev der indført afgift på vielser, den såkaldte kopulationsafgift, der betaltes af brudgommen. Afgiftens størrelse afhang af hans sociale placering. Oprindelig tilfaldt afgiften staten, men fra 1688 fik København del i den. Den blev opkrævet af stadskæmneren og indført i protokoller, der er bevarede fra 1735.

Der var befolkningsgrupper, der i løbet af 1700-tallet blev fritaget for at betale kopulationsafgift, heriblandt soldater, degne, studenter, håndværkssvende og tjenestefolk. Alligevel vil de ofte være at finde i protokollerne.

Kopulationsafgiften blev andre steder i landet ophævet i 1792, for København først i 1868.

Borgerlige vielser/Ægteskabsbøger 1851 –

Protokollerne oplyser:

• Brudgoms og bruds navn
• Fødested og –dato
• Ægteskabelig stilling
• Bopæl (fra 1887)
• Forlovernes navne og stillinger (fra 1851-87 og nov. 1896-1923)
• Forlovernes bopæl, forældres navne, stillinger og bopæl (1896-1923)

Indgang: Der findes alfabetiske navneregistre. Det er muligt både at søge på brudgoms og bruds navne.

Tilgængelighed

Ægteskabsbøgerne er umiddelbart tilgængelige efter 50 år.

Historisk baggrund:

Indtil 1851 havde kun kirkelige vielser retslig gyldighed. Herefter blev det muligt at indgå borgerligt ægteskab, hvis personerne ikke tilhørte folkekirken eller et andet anerkendt trossamfund, eller hvis parret tilhørte forskellige trossamfund.

De personer, der faldt ind under denne bestemmelse, kunne f.eks. tilhøre den evangelisk-lutherske frikirke, være mormoner, baptister eller fritænkere, dvs. ikke tilhøre noget trossamfund. Eller det kunne dreje sig om par, hvor den ene af parterne var medlem af folkekirken, mens den anden tilhørte et andet trossamfund eller var fritænker.

I årene efter 1851 var det kun få par, der lod sig borgerligt vie. Men i 1880´erne steg antallet bl.a. fordi stadig flere af Socialdemokratiets tilhængere erklærede sig som fritænkere.

Det stigende antal borgerlige vielser førte til, at procedurerne omkring vielser blev rationaliseret, bl.a. ved at der fra 1887 blev indført fortrykte skemaer i protokollerne.

I 1922 blev der vedtaget en ny ægteskabslov, hvor de tidligere betingelser for hvem, der kunne lade sig borgerligt vie, blev ophævet Loven trådte i kraft i januar 1923. Ægteskab indgået over for en borgerlig myndighed blev dermed en mulighed for alle uanset trosretning, og det blev herefter mere almindeligt at lade sig vie borgerligt.

Samtidig med den nye ægteskabslovs indførelse ændredes betegnelsen på protokollerne fra ”Borgerlige vielser” til ”Ægteskabsbog”. 

Lysningsprotokoller/Prøvelsesbøger 1923 –

Protokollerne oplyser:

• Begge parters navne
• Fødested og –dato
• Stilling
• Bopæl
• Ægteskabelig stilling før vielsen
• Vielsessogn
• Vielsesdato ved borgerlige vielser

Indgang: Der findes alfabetiske registre hertil opstillet efter efternavn

Indgang til andre kilder

Lysningsprotokollerne kan bruges som indgang til ægteskabsbøgerne og til kirkebøgerne, da de oplyser i hvilket sogn, vielsen skulle foregå.

Tilgængelighed

Lysningsprotokollerne er frit tilgængelige efter 50 år.

Historisk baggrund

Med ægteskabsloven af 30. juni 1922 fik Københavns Magistrat - i de tilfælde hvor bruden havde hjemsted i København - opsyn med, at de formelle betingelser for vielse var til stede, og at der derfor kunne lyses for parret. De par der blev indstillet til lysning, blev indført i en såkaldt lysningsprotokol. Protokollerne kan derfor bruges som en slags "vielsesregister" for København.

Lysning blev afskaffet med Lov af 14. juni 1969, hvorefter protokolrækken er benævnt prøvelsesbøger.

Separationer  -1857

• Resolutionsprotokoller for separationssager 1806-1812
• Referatprotokoller for separationssager 1806-1852
• Separationsprotokoller 1852-57
• Sager til separationsprotokoller 1806-57

Indgange: Der er alfabetisk navneregister forrest i hver protokol.

Indhold: Protokollerne, der er ført kronologisk, indeholder ekstrakter af sagerne med parternes og evt. vidners udtalelser om forholdet samt de beslutninger magistraten traf. De oplyser om, hvem der ønskede separation fra hvem og hvorfor. Tit er mandens erhverv nævnt.  Referatprotokollerne er mere udførlige end resolutionsprotokollerne, bl.a. har begge parter bekræftet vilkårene for separation med deres underskrift.

Sager til separationsprotokoller: Sager til protokollerne, som ofte er lettere at læse and selve protokollerne, bestilles efter journalnummeret fra den pågældende protokol.

Forgængere:

• 1712-1801 Magistratens resolutionsprotokoller. Journalerne indeholder registre.
• 1801 – 1805 1. hovedfags journal 1F..  Journalerne indeholder registre.

Eftefølger:

Fra 1858 skal separationssager søges i Overpræsidentens arkiv på Landsarkivet for Sjælland.

Historisk baggrund:

Fra tidligt i 1700-tallet var separationer relativt almindelige, men man kunne kun få separation gennem kongelig bevilling. Fra 1771 tog Københavns Magistrat sig af mægling i ægteskabssager. Hvis mæglingen ikke lykkedes, ansøgtes Kancelliet. Kun ved klager over øvrigheden, sendtes ansøgningen direkte til kongen. Fra 1795 fik Københavns Magistrat bemyndigelse til at bevillige separation.  Fra 1811 skulle par, der ønskede separation til mægling hos en præst, før de søgte Københavns Magistrat om separation. Når kvinder blev separeret, havde de ret til at kalde sig enker og kunne dermed få bevilling til fri næring, hvilket mange benyttede sig af.

Separation var en tilladelse til ægtefolk til at leve adskilt fra ”bord og seng”, men ikke til at indgå nyt ægteskab.  Hertil krævedes skilsmisse, som indtil 1827 kun kunne bevilliges af kongen. Fra 1827 -57 kunne magistraten selv bevillige skilsmisse til par, der havde været separeret i 3 år og som var enige om skilsmisse.