Skip to content. | Skip to navigation

You are here: Home Find din slægt Personregistrering Politiets registerblade

Politiets registerblade 1892-1923

Registerbladene indeholder oplysninger om alle personer bosiddende i København, dog sådan, at gifte kvinder findes på mandens kort og børn under 10 år ikke medtages. Bladene er opdelt i de 9 politikredse, der var i København i 1923.  Bladene er digitaliserede på www.politietsregisterblade.dk. Her finder du også de personer, som er døde i perioden.

I hver politikreds er personerne ordnet alfabetisk efter efternavn.

Ved den alfabetiske opstilling er der brugt et specielt fonetisk proncip. Det betyder, at Karlsen og Kristensen er placeret under C, Persson under Petersen, Jønson under Jensen o.s.v. Efternavne der begynder med Aa, A – bortset fra Andersen – og D er udskilt og placeret i mapper for sig.

Et eksempel på et registerblad

 Registerbladene giver følgende oplysninger:

    • Navn  
    • Fødselsdato og –sted
    • Stilling
    • Adresse ved bladets oprettelse og eventuelle senere adresser
    • Navn og alder/fødselsdato for børn mellem 10 og 14 år.

Historisk baggrund

I 1892 udarbejdede Københavns politi et kartotek over borgernes flytninger til og fra kommunen. Registrering af beboerne i Brønshøj, Sundbyerne og Valby skete først fra 1901-02.

Byens 9 politikredse havde hver deres kartotek. Kartotekskortene, de såkaldte registerblade, fulgte personen ved flytning fra en politikreds til en anden indenfor kommunen. Ved flytning fra kommunen blev det noteret på registerbladet, der blev i den politikreds, hvor personen sidst havde haft sin bopæl. Kortet skulle tages i brug ved tilbageflytning til kommunen, men ofte kan der for den samme person være registerblade i flere politikredse.

Gode råd og relevante arkivalier

Søgningen bliver lettere, hvis adressen i 1923 kendes.

I Kraks vejviser fremgår det, hvilke gader, der hører til hvilke politikredse.

For politikreds 2,3, og 6 gælder det, at en del af de fraflyttede er samlet i særskilte mapper under betegnelsen ”udtrukne”.

Andre relevante arkivalier

Da folkeregisteret i 1924 overtog registreringen af til- og fraflytninger, blev registerbladene over de, der var døde før maj 1923, afleveret til Landsarkivet for Sjælland.

Et alfabetisk navneregister med personoplysninger, evt. ægtefælle samt sidste bopæl findes på Stadsarkivet.

Vær opmærksom på, at det kun er personer, med eget registerblad, der findes i dødebladene. Dvs. ikke gifte kvinder og ikke børn under 14 år.

Nyheder

Læs flere nyheder

Kortperle fylder 250 år - og fejres med webside   2012-03-21
Frivillige får flere spor at gå efter i politiarkiv  2012-03-12
Åbningstider

Mandag-onsdag kl. 9:00-15:00
Torsdag  kl. 10:00-17:00
2 lørdage i hver måned kl. 9:30-12:30 (okt-april) 

Læsesalen er åben lørdag 2 lørdage i hver måned januar-april

Læs mere her 

Kontakt

Københavns Stadsarkiv
Københavns Rådhus
1599 Kbh.V
Tlf.: 33 66 23 70
stadsarkiv@kff.kk.dk 

Tilmeld dig læsesalens nyhedsbrev

Læs mere her

STARBAS

Søg i registreringsdatabasen

STARBAS
Politiets Registerblade

Find dine københavnske forfædre her

Politiets Registerblade

Ordliste
Find forklaringer på arkivbegreber