Vil du gerne vide lidt mere om dine slægtninges liv, kan det være en idé at se i skolernes protokoller. Stadsarkivet har stort set alt, hvad der er bevaret fra Københavns kommunale skoler

Af størst interesse for slægtsforskeren er elevprotokollerne, der dækker perioden ca. 1850-1935, og elevkartotekerne, hvor de første omfatter børn født omkring 1905.

Du skal være opmærksom på, at der er 75 års tilgængelighed på skoleprotokollerne fra sidste indførsel om den enkelte elev. 

1. Historisk baggrund

2. Gode råd

3. Elevprotokoller/Hovedbøger ca. 1850-1935

4. Elevkartoteker

5. Omflytningslister

6. Eksamensprotokoller for mellemskoler eller realeksamen

7. Mulktprotokoller

8. Vidnesbyrdprotokoller

9. Tilgængelighed

10. Finder du ikke det du søger

Historisk baggrund

I begyndelsen af 1800-tallet var skolerne primært private, kirkelige eller under Fattigvæsenet. I 1814 indførtes skolepligt for alle børn, og som følge heraf voksede behovet for flere skoler. I 1846 besluttede skoledirektionen derfor at oprette nye skoler, som blev betalt af det offentlige. Samtidig indførtes skoledistrikter. I 1857 blev skolevæsenet lagt ind under kommunalbestyrelsen og man kan fra den tid tale om egentlige kommuneskoler.

Skolerne var opdelt i betalings- og friskoler. I 1915 blev det besluttet, at alle kommuneskoler skulle fungere som betalingsfri skoler.

På det tidspunkt var der ca. 50 kommune­skoler i København. Hovedparten af Stadsarkivets skole­protokoller stammer fra tiden efter 1857.

I STARBAS kan du se hvilke folkeskoler Stadsarkivet har materiale fra.

Gode råd

Hvis du er i tvivl om hvilken skole din slægtning har gået på, og du ved, hvor vedkommende har boet, kan du på Stadsarkivet se lister over, hvilke skoledistrikter, de enkelte gader hørte under. Listerne findes for årene 1890, 1903, 1934 og 1955 på læsesalen.

I Kraks vejviseres realregistre findes en fortegnelse over skolerne i København og deres tilhørende skoledistrikt. Man kan ikke finde de enkelte gader i skoledistriktet, men kun se grænserne for det.

Bestil altid først registeret til elevprotokollen for en skole, så du kan sikre dig at din slægtning har gået på skolen i det pågældende år, før du bestiller selve elevproto­kollen. På den måde undgås unødigt slid på de skrøbelige protokoller.

Kender du ikke det præcise tidspunkt for barnets skolegang, kan du lede i perioden mellem dets 7 og 14. år.

Ved skoleskift vil det fremgå af elevprotokollerne og/eller omflytningslisterne, til hvilken skole eleven flytter. Det kan derfor blive nødvendigt at lede i flere skoler.

Hvis skolen har skiftet navn vil arkivalierne findes under skolens seneste navn. I Stadsarkivets elek­troniske registratur STARBAS kan også søges på skolens tidligere navne.  Her vil du kunne se hvad der findes af arkivalier fra den enkelte skole. 

Elevprotokoller/Hovedbøger ca. 1850-1935

Protokollerne indeholder

• Elevens navn
• Elevens  fødsels- eller dåbsdato
• Hvorfra eleven er indskrevet, i hvilken klasse
• Hvornår udskrevet og hvortil
• Faderens(forsørgers) navn, stilling og bopæl

Der findes alfabetiske navneregistre til protokollerne

Elevkartoteker

(Børn født fra 1905)

Kartotekskortene indeholder

• Elevens navn 
• Elevens fødsels- eller dåbsdato
• Hvornår indskrevet og udskrevet af skolen
• På bagsiden er ofte vidnesbyrd (udtalelse eller karakterer) ved udskrivningen.
• Faders stilling og bopæl

Bemærk at kartotekskortene som regel er ordnet efter fødselsår (ikke indskrivningsår) og herunder alfabetisk efter efternavn

Omflytningslister

Årlige protokoller, der lister alle skolens børn klassevis. De indeholder:

• Elevens navn
• Fødselsdato
• Karakterer
• Oprykningsklasse eller navnet på den skole eleven evt. flytter til
• I nogle protokoller findes bopælsadressen og forsørgers stilling

Bemærk at betegnelsen for protokollerne skifter gennem tiden. Indtil 1921 kaldes de ”Eksamenslister”. Fra 1921-27 indføres protokoller med fortrykte skemaer kaldet  ”Eksamens- og omflytningslister”. Fra 1928 ændres betegnelsen til ”Årsprøve og omflytningslister” og fra 1963 kaldes de kun ”omflytningslister”. Ikke alle skoler skiftede samtidig, nogle fortsatte nogle år med protokoller med en tidligere betegnelse.

Eksamensprotokoller for mellemskoler eller realeksamen

For de børn, der fortsatte i mellemskolen vil der ofte findes eksamensprotokoller eller årskarakterprotokoller

Protokollerne, der er ført klassevis, indeholder

• Elevens navn
• Fødselsdato
• Karakterer

Mulktprotokoller

Protokollerne er ført kronologisk og indeholder

• Elevens navn
• Forældres stilling og bopæl
• Antal forsømte dage 
• Størrelsen af mulkten

Vidnesbyrdprotokoller

• Elevens navn
• Evt. fødselsdato
• Udtalelse/ karakterer for evner, flid og opførsel

Protokollerne er ikke ens for skolerne, nogle er ført klassevis, andre efter det år eleven er gået ud af skolen.

Tilgængelighed

Der er 75 års tilgængelighed på skolearkivalierne fra sidste indførsel om eleven. 

Finder du ikke det du søger

Eleven kan have gået på privatskole. Du kan i STARBAS se, hvilke private skoler Stadsarkivet har, eller eleven kan have gået i skole på Frederiksberg. Du kan kontakte Frederiksberg Stadsarkiv.