Skip to content. | Skip to navigation

You are here: Home Lokalhistorie Firmaprotokoller

Firmaprotokoller og handelsregistre

Her finder du registrering af et firmas oprettelse. Hvis du søger et firma, skal du gøre dig klart, hvilken periode, det drejer sig om, og hvilken slags firma det er

1. Firmaer og fuldmagter 1862-1889

2. Sager til Firmaer og fuldmagter

3. Handelsregisteret 1889-1994

4. Sager til Handelsregistret 1889-1994

5. Tilgængelighed

6. Hjælpemidler

Med lov af 23. januar 1862 blev det bestemt, at et firma skulle registreres, hvis en af følgende tre betingelser var opfyldt:

    • Flere personer drev virksomhed sammen
    • Virksomheden havde andet navn end ejeren
    • Andre end ejeren måtte tegne virksomheden (prokura)

Firmaer og fuldmagter 1862-1889

Protokollerne er ført kronologisk efter anmeldelsens dato. Det var ikke kun oprettelsen af firmaet, der blev registreret, men tillige senere ændringer. Hvert firma har sit folio-nr, hvor senere anmeldelser er noteret.

Protokollerne indeholder følgende oplysninger:

    • Anmeldelsens dato
    • Firmaets navn, hjemsted og næringsvej
    • Ansvarlige deltagere i firmaet
    • Firmadeltagere der var berettigede til at underskrive med firmaets navn
    • Indskrænkninger i firmadeltagernes solidariske ansvar
    • Forretninger undtagne fra firmaets område
    • Bemyndigelser til at tegne firmaet (prokura)
    • Forandringer i prokura
    • Forandringer i firmaet
    • Anmeldelser om firmadeltageres død
    • Ophævelse af firmaet
    • Arvinger

Der findes et register over både firmanavne, firmadeltagere og de personer, der har prokura i firmaet.

Sager til Firmaer og fuldmagter

Der findes sager til protokollerne, der er henlagt under protokol- og folio-nr.

Handelsregisteret 1889-1994

Ved lov af 1/3-1889 indførtes Handelsregisteret, der er en samling af protokoller, der er inddelt i:

    • A - enkeltmandsfirmaer og firmaer med flere ansvarlige
    • B - aktieselskaber og
    • C - andre firmaer med begrænset ansvar.

 

De indeholder følgende oplysninger:

    • Anmeldelsens dato, indhold og bekendtgørelse
    • Forretningens formål/art
    • Forhold med hensyn til prokura
    • Ansvarlige indehavere/deltagere (A)
    • Kommanditister og deres indskud (A)
    • Oplysninger aktierne (B)
    • Vedtægterne (B+C)
    • Bestyrelsen (B+C)
    • Kapitalen (B+C)

I 1918 oprettedes Aktieselskabsregistret. Herefter indeholder Handelsregistret afd. B kun forsikringsselskaber, der var aktieselskaber og danske aktieselskaber i udlandet. De udenlandske aktieselskaber forsvandt i 1931, og i 1959 oprettedes Forsikringsregistret, hvortil alle forsikringsselskaber fra både afd. B og C overgik.

I 1951 overgik Handelsregistret, som indtil da bestod af protokoller, til et løsbladssystem hvorefter registreringerne benævnes henholdsvis A-, B- eller C-reg.

I 1994 overgik Handelsregister A og dele af C til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Det er ligeledes her man fra 1994 skal søge efter aktieselskaber og forsikringsselskaber. Erhvervs- og selskabsstyrelsen har adressen: Kampmannsgade 1, 1780 København V

Indgange hertil:

1889-1951 findes til hver afdeling af Handelsregisteret selvstændige navneregistre på firmanavn. Indtil 1910 kan navnet på en af de personer, der tegner firmaet, optræde i registeret.

For at finde et firma, der er oprettet efter 1951, skal du bruge firmakartoteket.

Firmakartoteket 1889-1994 er opdelt i:

    • Hævede firmaer før 1991
    • Afviste/henlagte 1889-1994
    • Bestående indtil 1994

Sager til Handelsregistret 1889-1994

Sagerne til Handelsregistret 1889-1903 er henlagt efter folio-nr og er inddelt i følgende grupper:

Fra 1904 er sagerne samlet.

Alle henvendelser til handelsregistret blev journaliseret. Dette indebærer, at hver firmaregistrering indeholder henvisninger til flere journaliserede skrivelser. Alle sagsakter ligger på det seneste nummer.

Tilgængelighed

Handelsregistrene er umiddelbart tilgængelige, mens sagerne først er tilgængelige efter reglerne for følsomme oplysninger.

Hjælpemidler

Firmaer er registreret under det præcise firmanavn og hvilken konstruktion firmaet havde. (A, B eller C). Hvis du ikke kender det, men derimod et personnavn eller en branche, er følgende hjælpemidler nyttige:

    • Samling af anmeldelser til Handelsregistret 1889ff

Her findes firmafortegnelser for de enkelte år. I visse årgange er selve anmeldelserne trykt. Stadsarkivets samling af anmeldelser er ikke komplet.

    • Samling af anmeldelser til Aktieselskabsregistret 1918ff

Her findes firmafortegnelser for de enkelte år. I visse årgange er anmeldelserne trykt med. Stadsarkivets samling af anmeldelser er ikke komplet.

    • Telefonfagbøger og Kraks Vejvisere

Hvis du ikke kender navnet på firmaet, men ved hvad det fremstillede/handlede med, kan du søge i Kraks vejvisere og telefonfagbøgerne.

Nyheder

Læs flere nyheder

Kvindelig Sejlklub har afleveret deres arkiv  2013-03-22
Mandela på Gasværksvejens Skole  2012-10-02
Åbningstider

Mandag-onsdag kl. 9:00-15:00

Torsdag  kl. 10:00-17:00  

2 lørdage i hver måned kl. 9:30-12:30 (okt-april) 

Fredag: Lukket

Læs mere her 

Kontakt

Københavns Stadsarkiv
Københavns Rådhus
1599 Kbh.V
Tlf.: 33 66 23 70
stadsarkiv@kff.kk.dk 

Tilmeld dig læsesalens nyhedsbrev

Læs mere her

Politiets Registerblade

Find dine københavnske forfædre her

Politiets Registerblade

STARBAS

Søg i registreringsdatabasen

STARBAS
Stadsarkivets Wiki

Søg i Københavns Stadsarkivs Wikipedia

Wiki
Erindringer

Københavnernes fortællinger

Københavnernes fortællinger
Geddes kort

Et kort med historie

Et kort med historie
FVHR

Fattigvæsnets hovedregistrant

Københavnernes fortællinger
Digitale matrikelkort

De tre store københavnske matrikler 1689, 1756 og 1806

matrikelkort.jpg

 

Ordliste
Find forklaringer på arkivbegreber