Byggesager 1858-1990
Stadsarkivets byggesager består af sager vedr. nedrevne bygninger og ikke udførte byggeprojekter. Byggesager fra eksisterende bygninger findes i kommunens byggesagsarkiv
![]() |
Byggesagerne er ordnet efter kvarter og matrikelnummer.
Byggesagerne, der er bilag til byggeansøgninger, indeholder:
- Beskrivelser af bygninger især i forbindelse med bygningsændringer
- Tegninger
Historisk baggrund
Med vedtagelsen af bygningsloven den 17. marts 1856 og nedsættelsen af bygningskommissionen overtog kommunen administrationen af byggesager. Før den tid havde byggesager ikke været et kommunalt anliggende, men sorterede under statsligt nedsatte kommissioner.
Gode råd
Som oftest vil byggesagen ligge under det nyeste matrikelnummer. Det vil sige når flere mindre ejendomme blev revet ned for at give plads til et større bygningskompleks, vil sagerne fra de nedrevne bygninger ofte være at finde under den nye bygnings matrikelnummer.
Matrikelnumrene kan du se i Kraks vejvisere, der findes på Stadsarkivets læsesal.
Byggesagsafdelingen har ikke udskilt og afleveret samtlige sager over nedrevne ejendomme til Stadsarkivet. Så kan du ikke finde byggesagen på Stadsarkivet, vil det være en god idé at søge den i byggesagsafdelingen.
Andre relevante arkivalier
Her kan du se detaljerede beskrivelse af de enkelte ejendomme, deres ruminddeling og indretning. Det er dog ikke muligt at finde vurderinger på samtlige ejendomme.
Nyttige adresser
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Bygggeri
Byggesagsafdelingen
Njalsgade 15, 1. sal
2300 København S







