Dit København - den gode historie
Fortæl i ord og billeder om din bydel år 2009. Sådan lyder opfordringen fra de københavnske lokalarkiver og Stadsarkivet i forbindelse med et digitalt indsamlingsprojekt.
![]() |
![]() |
Fortæl om din bydel
Gennem de indsamlede historier vil arkiverne få et billede af livet i de forskellige bydele fortalt af dig, der lever og færdes der. Derfor opfordres du til at fortælle om livet på gader og i gårde, på pladser, torve og i parker, i café- og værtshusmiljøet, om byens lyde og lugte, trafik og forretninger, kulturmøder, lokale begivenheder som demonstrationer og gadefester. Det er kun din fantasi, der sætter grænsen.
Formålet
Ved at være med til at skabe et nutidsbillede af din by er du også med til, at eftertiden får et billede af København fortalt af københavnerne selv. Vi er derfor interesseret i alt, fra ord til billeder og filmklip, der kan dokumentere livet i hovedstaden år 2009 set gennem din optik.
Sådan gør du
Indsamlingen af historierne sker i oktober og november 2009 og modtages digitalt på www.byhistorier.dk. Hvis du ønsker nærmere informationer kan du skrive til Stadsarkivet stadsarkiv@kff.kk.dk. Du kan også ringe på tlf. 33 66 20 37 eller 33 66 23 70.



