”Alle store udenlandske byer har deres centrale handelsstrøg og hovedgader. Strøget er for København, hvad Kurfürstendamm er for Berlin eller Bond Street for London. Vi vil gerne have københavnerne til at fortælle om, hvordan de eksempelvis husker det butiks- og handelsliv, som var og er et særkende for Strøget”, siger arkivar Nete Wingender, Københavns Stadsarkiv.

Bilerne stod endnu tæt parkeret på Gl. Torv og Nytorv, da Strøget blev bilfri. Den sidste parkeringsplads forsvandt i 1992, og så blev også de to torve bilfri zone. Foto: Københavns Stadsarkiv.

Strøget har altid været specialbutikkernes førstegade. For mange har det eksempelvis været et tilbagevendende ”ritual” at købe en ny habit hos Brødrene Andersen i Østergade eller besøge Jordbærkælderen på Amagertorv.

 ”Med Strøgets etablering bliver der skabt et stort bilfrit område i bymidten med plads til andet og mere end indkøb. Mange finder ud af, at her er der et rum, hvor der kan festes, informeres, agiteres – og provokeres. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at det er her hippier, feminister, bøsser og punkere blev synlige i gadebilledet”, siger Nete Wingender, der gerne vide mere om det mangfoldige gadeliv på Strøget.

Erindringer og fotos kan mailes på stadsarkiv@kff.kk.dk. Nete Wingender kan kontaktes på tlf. 3366 2370.

Butikkerne i den nye gågade

Moresco, Jac. Olsen, Crome & Goldschmidt. Butikkerne og tiden var en anden i 1962, da gågaden kom til. Københavnerne var storrygere og kunne købe tobak et dusin steder på Strøget. I jakkelommen sad fyldepennen. Tre specialforretninger og syv boghandlere solgte den tids skriveredskab. Dukkede der en hovedpine op, kunne der søges hjælp hos flere apotekere på Strøget. Over 20 sølvsmede og urmagere kunne hjælpe med en forlovelsesring eller nyt armbåndsur. Strøget bød foruden tøjforretningerne og stormagasiner også på mange blomsterforretninger, frugthandlere, boghandlere, delikatesseforretninger og fotoforretninger.

Dem mødte vi på Strøget

”Cæsar” og hippierne ved Storkespringvandet. Deltagerne i verdens længste kaffebord i 1967. Gademalerne. Rødstrømperne. Bøssernes Befrielsesfront. Forfatteren Sigvaldi. Skuespillerne Lily Weiding og Ove Sprogøe i Bistrol Teatret. Kunstneren John Little og alle de andre ved Pinsekarnevallet i 1982. Punkere med hanekam og gummisko. Billedkunstneren Bjørn Nørgaard ved indvielsen af Amagertorvs nye belægning i 1993. Bill Clinton og 80.000 entusiastiske københavnere på Nytorv og Gammeltorv i 1997. Engelske fodboldbøller til UEFA Cup-finale i 2000. Østeuropæiske tiggere og politibetjente fra Station City. 200 hippe modeller på Verdens længste catwalk i 2010. Hvem mødte du?