Skip to content. | Skip to navigation

You are here: Home Brug arkivet Læsesalen

Læsesalen

I Stadsarkivets samlinger gemmer der sig et væld af oplysninger om den danske hovedstad og dens borgere gennem tiden. Du kan benytte materialet på arkivets læsesal. Den er placeret midt i Københavns Rådhus med indgang fra Rådhushallen. Læsesalen er åben for alle og det er gratis at benytte arkivalierne

læsesalsvindue

Inden du kommer på arkivet

Det vil være en fordel, hvis du har samlet så megen viden som muligt om den person eller det emne, du vil arbejde med og har tænkt over, hvilke konkrete oplysninger, du søger. Læsesalens personale vil være dig behjælpelig med at finde det materiale, du skal bruge til din undersøgelse ud fra princippet ”hjælp til selvhjælp”.

Når du kommer på arkivet

Når du besøger arkivet skal du af hensyn til vores statistik skrive dig ind i besøgsprotokollen. Første gang du kommer, skal du desuden udfylde et førstegangskort.

I receptionen er der plads til at hænge overtøj og der er garderobebokse til tasker mv. For at sikre arkivets samlinger bedst muligt for eftertiden er der fastsat en række regler for, hvad du må medbringe på læsesalen og hvordan du skal behandle de arkivalier, du arbejder med.

Faciliteter på læsesalen

På læsesalen er der opstillet to pc'er med internetforbindelse til læsesalens brugere. Du har også mulighed for selv at medbringe din bærbare computer på læsesalen.

Du kan ikke selv komme til at fotokopiere arkivalierne. Men du er velkommen til selv at affotografere dem med eget digitalt kamara eller bestille fotokopier/scanninger af de arkivalier, der kan tåle det.

Vejlednings- og inspirationsmateriale

Der er udarbejdet vejledningsmateriale, der findes på arkivets hjemmeside. Her kan du læse om de mest benyttede slægtsforskningsarkivalier. Er du studerende, forsker eller gymnasielærer kan du finde inspiration til nye forsknings- eller undervisningsemner.

Nyheder
Brugermøde den 13. april i Hovedkassen kl. 15:15  2010-03-09
Beretninger fra gasværkseksplosionen 1964 er online  2010-02-24
Politiets registerblade er nu online  2010-02-15
Åbningstider

Mandag-onsdag kl. 9:00-15:00
Torsdag  kl. 10:00-17:00
2 lørdage i hver måned kl. 9:30-12:30 (jan-april) 

Læs mere her 

Kontakt

Københavns Stadsarkiv
Københavns Rådhus
Tlf.: 33 66 23 70
stadsarkiv@kff.kk.dk

Tilmeld dig læsesalens nyhedsbrev

Læs mere her

STARBAS

Søg i registreringsdatabasen

STARBAS
Ordliste
Find forklaringer på arkivbegreber