Frivillige
Københavns Stadsarkiv gør byens historie tilgængelig og formidler den i et samarbejde med foreninger og enkeltpersoner, der arbejder på frivillig basis. Forløberen for det nuværende folkeregister, Politiets registerblade, er eksempelvis gjort tilgængelige ved en frivillig indsats af over 400 personer.
Stadsarkivet har en række opgaver, som egner sig til at blive løst på et frivilligt grundlag. Det gælder eksempelvis indtastning af historiske registre og renskrivning af erindringer. Læs mere på politietsregisterblade.dk.
Stadsarkivet modtager gerne studerende i praktik og ledige i praktik eller job med løntilskud.






