Københavns Stadsarkiv, indtil 1936 kaldet Raadstuearkivet, går tilbage til middelalderen og rummer et omfattende materiale om Københavns historie. Arkivet er opstået i tilknytning til byens styre og har altid haft til huse på byens rådhus.

Dele af arkivet gik tabt ved de store brande i 1728 og 1795 og under Københavns bombardement i 1807. Det ældste bevarede dokument i Stadsarkivet går tilbage til 1275.

Ansvaret for byens arkiv hørte oprindelig under den ældste af borgmestrene. Senere blev ansvaret overtaget af rådstueskriveren, magistratens øverste embedsmand. Københavns Stadsarkiv hører i dag under Kultur- og Fritidsforvaltningen og ledes af stadsarkivaren.

Anthoni Raff skiller sig særligt ud i rækken af arkivledere. Han var rådstueskriver og reddede under branden i 1728 en del af de middelalderlige privilegiebreve. Derudover indrettede han efter branden arkivet sådan, at det nogenlunde let kunne bringes ud i fri luft i tilfælde af en ny brand. Det viste sig nyttigt, da rådhuset brændte i 1795.

Byens arkiv har i de seneste par hundrede år været så omfattende, at det har været nødvendigt at have magasiner uden for rådhuset. Nikolaj Kirke, posthuset i Købmagergade og det nedlagte kvindefængsel på Nytorv er blot nogle få af de steder, der har fungeret som magasin ved siden af skolelofter og kommunale kældre.

Arkitekten Martin Nyrup gav arkivet en central placering på København nuværende rådhus (indviet 1905). Her ligger Stadsarkivet lige under Borgerrepræsentationens mødelokaler. Martin Nyrup regnede med, at godt 3.000 meter hyldeplads ville dække arkivets behov i 100 år. Arkivet rummer i dag 40.000 hyldemeter og 250.000 kort og tegninger fordelt på fire magasiner. Tilvæksten i samlingerne tager i dag form af elektroniske dokumenter.